Design og Beregninger

Maticon er specialiseret i styrkeberegninger samt finite element beregning og analyse (FEM/FEA) af maskinkomponenter, svejste konstruktioner, procesanlæg mv.

Konstruktioner dimensioneres og beregnes oftest efter produktrelaterede standarder ifm. eksempelvis CE-mærkning og myndighedsgodkendelse. Standarderne dækker oftest kun de mere almindelige konstruktionsudformninger og ved et kompliceret design kan det være nødvendigt at anvende FEM/FEA til beregning og verifikation.

Vi har mange års erfaring med brug af finite element metoden og den efterfølgende analyse, både for statisk og dynamisk påvirkede konstruktioner. Ifm. FEM/FEA af trykbærende udstyr anvender vi "Design by Analysis" principperne beskrevet i den europæiske standard EN 13445-3, Annex B.

Nedenfor vises eksempler på opgaver som vi typisk beskæftiger os med.

Styrkeberegning af torisfærisk endebund iht. ASME VIII, Div. 1, UG-32, ved brug af programmet "Visual Vessel Design".
Styrkeberegning af overgangen imellem keglebund og cylindrisk svøb ved brug Mathcad.
Finite element beregning af endebund med konisk overgangsstykke. Beregningen er udført ved brug af DBA principperne iht. EN 13445-3, Annex B.
Finite element beregning af DN125 / 100 bar adaptor af aluminium til et pumpeaggregat. Beregningen er udført i programmet CalculiX.